Techgiganternes 'hær af kommunikationsfolk' påvirker samfundet i stor stil: 'Langt hen ad vejen svarer det til at diskutere rygestop med tobaksindustrien'

Mange har ladet sig forblænde af techgiganterne, mener professor.

Læs hele artiklen her:Techgiganternes 'hær af kommunikationsfolk' påvirker samfundet i stor stil: 'Langt hen ad vejen svarer det til at diskutere rygestop med tobaksindustrien' | Teknologi | DR

Har du nogensinde tænkt over, hvem der har magt og kan styre dagsordener i vores samfund?

Der er selvfølgelig politikere, fagforeninger og interesseorganisationer.

Men bag facaden trækker de store udenlandske techgiganterne også i trådene herhjemme. Og måske mere end vi lige går og tror.

Jeg tror, vi om en 10-15 år vil se det som et ret stort fejlskud, at vi ikke investerede i europæiske og danske løsninger, som var tættere på det samfund, vi gerne vil opbygge.MIKKEL FLYVERBOM, PROFESSOR I KOMMUNIKATION OG DIGITALE FORANDRINGER PÅ CBS

De donerer penge til kommuner, skoler, universiteter og uafhængige tænketanke.

For eksempel har Meta doneret mere end 10 millioner kronertil alt fra skoler til en billardklub i Odense Kommune. Samme kommune, hvor de for nyligt har åbnet et datacenter.

Og det er ikke af deres "gode hjerte", at de donerer de penge, mener Christian Skettrup, der er digital efterforsker og analytiker hos Njord Law Firm.

- Det er virksomheder med en klar agenda, der forsøger at påvirke den politiske dagsorden. Langt hen ad vejen svarer det til at diskutere rygestop med tobaksindustrien. De har ikke en reel interesse i effektiv regulering.

Han har, sammen med DR podcasten Enter – Internettets skygge, kigget nærmere på hvor i samfundet, techgiganter har indflydelse, og hvilken betydning, det har.

For de har fået alt for stor indflydelse. Så meget, at der er tale om et "kæmpe" problem ifølge Mikkel Flyverbom.

Han er professor i kommunikation og digitale forandringer på Copenhagen Business School, formand for regeringens ekspertgruppe om techgiganter, medlem af Dataetisk Råd og Digitaliseringsrådet.

Han mener, at rigtig mange politikere og virksomheder og organisationer har ladet sig forblænde af techgiganterne. Og det vil være skadeligt for vores samfund, børn og sårbare, hvis de får helt frie tøjler.

- Jeg tror, vi om en 10-15 år vil se det som et ret stort fejlskud, at vi ikke investerede i europæiske og danske løsninger, som var tættere på det samfund, vi gerne vil opbygge, og at der var en sammenhæng mellem teknologien, og så den lovgivning og de værdisæt, vi ellers opererer ud fra.

Facebooks datacenter i Odense blev åbnet i september 2019. (© facebook)

Usynligt for den enkelte

Ifølge Mikkel Flyverbom overser de fleste, hvor stor indflydelse techgiganterne i virkeligheden har, fordi de arbejder på meget diskrete måder ved at væve deres budskaber ind i sproget eller teknologien.

Ifølge ham er techgiganternes lobbyisme fordelt ud på flere forskellige strenge:

Det er teknologiske løsninger, som oftest er billigere eller gratis. Her fremhæver han for eksempel Chromebooks i folkeskolerne, der var meget billigere end de andre løsninger.

- Det er et meget godt eksempel på, at prisen, som den løsning kommer med, involverer noget mere end bare at købe Chromebook. Den skjulte pris er dataoverførslen, som man accepterer, som en del af aftalen.

De fleste af de her techgiganter har kun PR-ansatte i lande som Danmark. De har kun folk, som stiller op til debatter og siger, ej, det vil vi vildt gerne snakke om, vi hører, hvad I siger.MIKKELINE THOMASEN, PARTNER ANALYSE & TAL

Så er det også de direkte donationer til forskning, tænketanke og kommuner, som for eksempel Meta i Odense Kommune, eller Apple, der har doneret flere millioner til en cykelsti i Viborg. Samme sted, som de har et datacenter.

Dertil kommer den fortælling og de ord, som virksomhederne bruger om dem selv, hvilket Flyverbom mener, er vigtig at have for øje.

- Det handler om, at de her virksomheder taler om den digitale udvikling gennem nogle begreber som ytringsfrihed, innovation, demokrati og fællesskaber. Vi skal forstå, at den digitale udvikling er et tog, der kun stopper én gang, og man skal skynde sig at komme på det.

Hvad er lobbyisme?

• Lobbyisme er en betegnelse for personer, virksomheder, interesseorganisationer og andres forsøg på at påvirke politiske og administrative beslutninger.

• Ordet lobbyisme henviser til lobbyen til det britiske parlament. Her kunne lobbyister møde parlamentsmedlemmerne og tale godt for deres sag.

Glatte fortællinger på glittet papir

Her peger Mikkel Flyverbom på techgiganternes "hær af kommunikationsfolk", som ifølge ham er med til at "søsætte glatte fortællinger om virksomhederne".

- Når man er forsker, som mig eller er en, der blander sig i debatten om teknologi, så bliver man også inviteret til morgenmadsarrangementer eller andet hos nogle af de her store virksomheder. Og det er sådan nogle seancer, hvor de fortæller om, hvilken rolle de spiller i samfundet, og hvordan de bidrager til det danske samfund.

- Så har de lavet en rapport på noget glittet papir, der viser, hvordan de bidrager til den danske økonomi, og hvor mange arbejdspladser de skaber. Og det er jo selvfølgelig rigtigt nok, men det er også en måde at fortælle noget om, hvordan de påvirker det danske samfund.

Det samme indtryk har Christian Skettrup fra Njord Law Firm.

- Når man hører deres præsentationer, så får man indtrykket af, at de gerne vil gøre en hel masse.

- Men når alt kommer til alt, så er det ikke sådan. Vi har gang på gang spurgt efter tal på, hvor mange indholdsmoderatere Meta har i Danmark uden at få svar på det. Og så sidder man tilbage med følelsen af, at det virker som et spil for galleriet, siger han til DR podcasten Enter.

Hvis man får skældud for at være åben, så er alternativet, at vi lukker døren helt.MARTIN RUBY, POLITISK CHEF FOR META I NORDEN

Lige præcis data er også en mangelvare, når analysebureauet Analyse & Tal rækker ud til techgiganter, fortæller partner Mikkeline Thomsen. De arbejder med at skaffe data på svære informationer, som for eksempel hadtale og desinformation på sociale medier.

- De fleste af de her techgiganter har kun PR-ansatte i lande som Danmark. De har kun folk, som stiller op til debatter og siger, ej, det vil vi vildt gerne snakke om, vi hører, hvad I siger.

- Og man er sådan: ja, I vil gerne snakke, men I vil ikke give det data, vi skal bruge til at snakke på et oplyst grundlag. Og det er jo det, der sådan grundlæggende er problemet.

Hun mener, at det er et demokratisk problem, at techgiganter som Meta ikke bliver tvunget til at bidrage med den data, der kunne fortælle os, hvorfor de fjerner kommentarer på sociale medier, hvor mange de fjerner, hvor mange de lader stå, og hvorfor de lader dem stå.

Men det står Google uforstående overfor.

- Google kan ikke genkende eksperternes billede af en "hær af kommunikationsansatte" og at der “kun” er PR-folk ansat. Faktisk forholder det sig lige modsat, siger Google, som også ejer YouTube. De påpeger, at man alt i alt i Danmark har én kommunikationsansat. Og Meta, der ejer Facebook og Instagram, har slet ingen.

'Vi har en stor placering i samfundet'

Metas politiske chef i Norden, Martin Ruby, vil ikke bruge ordet "magt", om deres position i Danmark, men i stedet, at de har en stor placering i samfundet.

- Når millioner af danskere er på Facebook eller Instagram, så betyder det noget, hvad vi tillader på platformene. Så i forhold til den digitale ytringsfrihed har vi noget at sige, siger han til DR podcasten Enter.

Han synes, at debatten om techgiganternes usynlige magt i samfundet er helt fair, og at det er fair, at de bliver kigget efter i sømmene.

Men udlægningen af PR-ansatte, der skal søsætte glatte fortællinger på glittet papir, køber han ikke.

- Det er jo lidt svært at vinde her i forhold til kritikken. Hvis man får skældud for at være åben, så er alternativet, at vi lukker døren helt. Og når vi nu har en stor placering i samfundet, så vil det da være mærkeligt, hvis man ikke kunne komme i kontakt med os og ikke havde nogen at snakke med.

- Alle organisationer i hele verden prøver vel at fortælle, at de er gode. Det gør vi da også. Men jeg føler også, at vi er rimelige ærlige.

Kan du forstå kritikken fra Analyse & Tal af, at de ikke kan få den data, de efterspørger for at blive klogere på området?

- Jeg forstår godt, hvor de kommer fra. Og jeg håber, at vi kan lande et bedre sted på det område i løbet af nogle år. Men det skyldes jo blandt andet Cambridge Analytica-sagen, hvor vi var for lemfældige med vores data. Efter den sag har vi måske siddet for tungt på dataadgangen.

Ingen skjult agenda

Ruby kan heller ikke se noget problem i, at Meta har støttet alt fra en billardklub til skoler i Odense Kommune.

Det handler kun om, at de gerne vil være en del af det lokalsamfund, hvor de har bygget et stort datacenter.

- Er det en dårlig ting, at vi støtter folk i Odense området? spørger han.

- Lige nu er vi en stor amerikansk virksomhed, der har bygget en stor klods ude på en mark med pigtråd rundt. Og folk kan hurtigt tænke, hvad er det for nogle amerikanske banditter?

Han understreger, at der ikke er nogen skjult agenda i støtten. Det handler om, at de gerne vil bidrage til lokalsamfundet.