Hvorfor vente?

Vores børn og unge har aldrig haft det så dårligt som i dag. Siden omkring 2010 er antallet af unge, der bliver diagnosticeret med depression, angst eller andre psykiske lidelser steget markant, og det gælder ikke kun unge i Danmark, men generelt unge i den vestlige verden. Denne stigning falder alle steder sammen med stigningen i anvendelsen af smartphones og sociale medier, som tager tid fra de ting, vi ved skaber trivsel såsom søvn, motion, frisk luft, menneskeligt nærvær og leg. Fra 2009 til 2021 er danske børn og unges trivsel blevet dårligere samtidig med, at de bruger langt mere tid foran skærmen[1]. I 2021 er stigningen fortsat på flere parametre: Flere føler sig ensomme, har lav livstilfreds­hed, et dårligt selvvurderet helbred, eller oplyser, at de har haft en psykisk lidelse. Blandt de 15-årige rapporterer flere tillige om psykosomatiske symptomer hhv. adfærds- og trivselsproblemer[2]. I den Nationale Sundhedsprofil fra 2021, skrev Sundhedsstyrelsen bl.a.: “Vi kan se, at særligt unge har en dårlig mental sundhed, og at den bliver dårligere for hver gang, vi har gennemført undersøgelsen. Det er stærkt bekymrende.”. Det fremgår også af rapporten, at hver tredje kvinde og hver femte mand i alderen 16-24 år har et dårligt mentalt helbred [3]. Samme tendens gør sig i samme periode gældende andre steder i den vestlige verden, og der er flere undersøgelser, der peger på, at årsagen til den store stigning i børn og unges mistrivsel er smartphonen og den frie adgang til internettet, sociale medier og gaming, der følger med. En af de seneste danske undersøgelser[4] er udført af Syddansk Universitet (SDU). Undersøgelsen viser, at børn og unges mentale sundhed forbedres, hvis familierne lægger skærmene væk i fritiden. Efter kun to uger uden brug af smartphones og tablets, angav deltagerne i studiet reducerede symptomer på angst, tristhed og depression og færre problemer med jævnaldrende. Resultaterne fra studiet understøtter således forskernes hypotese om, at børn og unges brug af skærm er medvirkende årsag til, at mange børn og unge har mentale udfordringer. Forskeren bag studiet siger bl.a., at mindre skærmbrug giver børn mere tid til ansigt-til-ansigt interaktioner med familie og venner, hvilket er kendt for at være vigtig for mental trivsel. Det samme viser et nyere norsk studie[5], hvor man undersøgte hvad der sker, når skoler forbyder telefoner. Forbuddet viste særligt følgende positive konsekvenser: - Eleverne, især pigerne, havde langt færre lægebesøg som følge af mentale udfordringer. - Pigerne fik højere karaktergennemsnit. - Markant mindre mobning blandt begge køn (46% mindre for piger og 43% mindre for drenge). I USA advarer regeringens ledende sundhedsrådgiver, US Surgeon General (Vivek Murthy) nu om børn og unges brug af sociale medier, på grund af risikoen for mental skade[6][7]. Vivek Murthy siger, at sociale medier bør have en advarsel om den potentielle skade de kan forårsage hos særligt børn og unge – på samme måde som cigaretter har det i dag. Vivek Murthy ønsker på denne måde at sikre, at forældre har den samme viden som sundhedsmyndighederne, når det kommer til sociale mediers påvirkning af børn og unge[8]. Herhjemme udgav Sundhedsstyrelsen i juni 2024 nye retningslinjer for brug af skærm[9]. Hovedbudskabet er, at skærme skal fylde mindre i hverdagen. Anbefalingen for børn og unge mellem 4 og 17 år er, at de højst bør bruge en til to timer, afhængigt af alder, i selskab med en skærm i fritiden. Angivelserne er udtryk for maksimalt tidsforbrug. Sundhedsstyrelsens anbefalinger flugter med anbefalinger fra WHO og andre internationale myndigheder. [1] Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022 - vive.dk [2] Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022 - vive.dk [3] Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2021 - Sundhedsstyrelsen [4] Screen Media Use and Mental Health of Children and Adolescents: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial | Media and Youth | JAMA Network Open | JAMA Network [5] PowerPoint Presentation (nhh.no) [6] Social Media and Youth Mental Health | HHS.gov [7] I 60’erne fik han advarsler på cigaretpakkerne: Nu har USA’s vigtigste sundhedsvagthund rettet blikket mod unges brug af sociale medier | Viden | DR [8] U.S. surgeon general calls for tobacco-style warning labels for social media : NPR [9] Sundhedsstyrelsen: Skærm skal fylde mindre i hverdagen | Sundhedsstyrelsen

Smartphones er afhængigshedsskabende, og de er ligesom apps, spil og sociale medier designet til at fastholde børn og unges opmærksomhed så længe som muligt og få dem til at komme tilbage så ofte som muligt. Det er en ulige kamp mellem på den ene side techbranchen, som har tusindvis af data og bruger avancerede adfærdsteknikker og forskning i, hvad der gør os afhængige og på den anden side børn og unge, der ikke har udviklet impulskontrol eller evne til at vurdere risiko og beregne konsekvens. Forskning viser, at smartphones producerer nogle af de samme reaktioner i hjernen som fx alkohol, narkotika og ludomani. Dette er ikke tilfældigt. Teknologiindustrien tjener sine penge på vores og vores børns tid og data, og de gør alt hvad de kan for at designe produkter, der stjæler så meget som muligt af vores tid og data. Et studie fra Harward estimerer, at en række sociale medier tilsammen tjener 75 milliarder kroner årligt på annonceindtægter målrettet amerikanske børn og unge[1]. Eksempler på nogle af de mest almindelige funktioner, der bruges for at fastholde både børn og voksne og få os til at komme retur oftere end vi selv ønsker er autoplay, notifikationer, likes, evigheds-scroll, streaks, anbefalinger af indhold og beløning for tidsforbrug i spil. Udfordringerne med fastholdelsesmekanismer, datahøst og skadeligt indhold kan ikke løses ved digital dannelse og forældres grænsesætning. Der er behov for regulering, og indtil vi har tilstrækkelig regulering, er det bedste, vi kan gøre for vores børn at udsætte introduktion af smartphone og sociale medier. [1] Social media platforms make $11B in ad revenue from U.S. teens — Harvard Gazette

Eksperternes anbefalinger ift., hvornår børn bør få smartphone og adgang til sociale medier varierer. Den anerkendte socialpsykolog Jonathan Haidt, der bl.a. er forfatter til ”Den ængstelige generation” anbefaler, at børn tidligst får smartphone, når de er 14 år, og at de tidligst får sociale medier, når de er 16 år, men siger også at det er en fordel at vente længere. Netværket Tech og Trivsel bestående af forskellige eksperter og forskere anbefaler, at børn tidligst får smarthphone i 9. klasse. Anbefalingen er baseret på en række studier og undersøgelser, som kan findes her: Anbefaling: basistelefon mindst indtil 9. klasse – Tech og Trivsel. Et fransk udvalg bestående af eksperter nedsat af den franske præsident Macron anbefaler efter gennemgang af videnskabelige studier, interview af omkring 100 eksperter og praktikere og møder med 150 unge personer, at børn ikke bør få adgang til sociale medier før de er 18 år, og at de tidligst bør få en smartphone, når de er 13 år[1]. Skoleforskerne Louise Klinge og Simon Fought forstår generelt ikke, hvad børn skal med smartphones, og mener ikke at børn og unge skal sidde i timevis på deres skærme, hvad enten det er i skolen eller derhjemme[2]. Louise Klinge, der også er ph.d., leder af Eduk og medlem af Børnerådet og ekspertnetværket Tech og Trivsel mener, at der bør indføres et forbud mod, at børn under 16 år får smartphones[3]. The Global Mind Project fra 2023[4] konkluderer, at personers mentale velbefindende og selvopfattelse konsekvent blev forbedret jo ældre personen var, da vedkommende fik sin første smartphone eller tablet. Fx faldt andelen af kvinder der oplever psykiske udfordringer fra 74% for dem, der modtog deres første smartphone I en alder af 6, til 46% for dem, der modtog den i en alder af 18. For mænd faldt procentdelen fra 42% I en alder af 6 til 36% I en alder af 18. I Danmark er ca. hvert andet barn på sociale medier inden de fylder 10 år, og i 12-årsalderen har 94% en profil på et socialt medie[5]. Uanset meget tyder på, at der er fordele ved at vente med introduktion af smartphone og særligt sociale medier til efter 8. klasse, har vi hos Smartphonefri Barndom sat grænsen for tilmelding til 8. klasse i håb om, at det vil medføre flere tilmeldinger. Vi ønsker at ændre normen for, hvornår børn får smartphone og sociale medier, og hvis vi er mange, der venter, bliver det nemmere for andre at gøre det samme. Og hvem ved, måske viser fordelene sig at være så store, at det bliver naturligt at vente endnu længere. [1] Remise du rapport de la commission d'experts sur l'impact de l'exposition des jeunes aux écrans. | Élysée (elysee.fr) [2] Louise Klinge og Simon Skov Fougt: Drop de falske modsætninger i skærmdebatten - her er otte fokuspunkter - skolemonitor.dk [3] https://jyllands-posten.dk/indland/ECE16312863/forsker-vi-boer-lave-forbud-mod-at-boern-kan-anskaffe-smartphones/ [4] Sapien-Labs-Age-of-First-Smartphone-and-Mental-Wellbeing-Outcomes.pdf (sapienlabs.org) [5] Boerns-liv-med-sociale-medier_v2.pdf (bornsvilkar.dk)

Barndommen har de seneste år ændret sig meget. Børn bruger mindre tid på leg, bevægelse og samvær med venner og familie til fordel for timer på snapchat, intstagram, facebook, tiktok og youtube. Alt sammen noget, der påvirker vores børns trivsel, udvikling, læring og helbred negativt. Danske børn bruger meget lidt tid på at være sammen med deres venner i fritiden ift. andre lande vi sammenligner hos med. Ifølge en undersøgelse fra 2022 var det kun 40 procent af danske 11-årige, der sås med venner i løbet af en uge, hvilket udgjorde et fald fra 72 procent i 2009. Hver fjerde var udelukkende sammen med sine venner online. Det er især drengene, der ser mindre til deres venner[1]. Til gengæld brugte de 12-18 årige i 2021 over fem timer dagligt alene på sociale medier[2], og ifølge Børns Vilkårs rapport fra 2024 bruger de 9-14 årige i gennemsnit tre timer om dagen bare på Youtube og TikTok[3]. Af samme rapport fremgår det, at 74% af børn i 7. klasse foretrækker at bruge tid med mobilen fremfor familien[4]. Det er derfor heller ikke så mærkeligt, at over halvdelen af forældre fortryder at have givet sit barn smartphone for tidligt. Herudover oplever tæt på hveranden forælder, at smartphonen har forandret deres barns personlighed, og en tredjedel har grædt over sit barns telefonvaner [5]. Sundhedsstyrelsens anbefaler, at børn og unge mellem 4 og 17 år, højst bør bruge en til to timer dagligt på en skærm, afhængig af alder[6]. Det er meget nemmere at overholde denne anbefaling, hvis man udskyder introduktion af smartphonen, og herved undgår den skærm, som når først den er introduceret, er med alle steder. [1] https://www.vive.dk/da/udgivelser/boern-og-unge-i-danmark-velfaerd-og-trivsel-2022-0xgg53xk/ [2] Internetbrug og sociale medier 2021 (kum.dk) [3] Ny rapport om børn og sociale medier: At være på mobilen er den foretrukne hverdagsaktivitet blandt børn i 7. klasse - Børns Vilkår (bornsvilkar.dk) [4] Ny rapport om børn og sociale medier: At være på mobilen er den foretrukne hverdagsaktivitet blandt børn i 7. klasse - Børns Vilkår (bornsvilkar.dk) [5] The Better Phone Project: First phone co-created for children by parents to protect their mental wellbeing (hmd.com) [6] Sundhedsstyrelsen: Skærm skal fylde mindre i hverdagen | Sundhedsstyrelsen

Søvn er vigtig for os alle sammen, men især for vores børn. Undersøgelser viser, at brugen af smartphones og andre bærbare enheder med skærme påvirker mængden og kvaliteten af søvn hos børn og teenagere[1][2]. Allerede i 2017 viste VIVEs undersøgelse[3], at hver tredje i 11-19-års­alderen fik for lidt søvn i forhold til det anbefalede. 2021-under­søgelsen viste, at det er gået den forkerte vej. Blandt de 11-årige ses en stigning fra 20 procent i 2017 til 30 i procent i 2021. Blandt de 15-årige er andelen, der får for lidt søvn, steget fra 47 procent til 59 procent. Sovemønstret hænger ikke i udtalt grad sammen med sociale baggrundsforhold, men har sammenhæng med børnenes og de unges skærmforbrug[4]. Søvnforstyrrelser i barndommen kan udover at påvirke indlæringen have flere negative konsekvenser for helbredet, herunder dårlig kost, overvægt, svækket immunforsvar, indlæringsvanskeligheder og dårligere trivsel. [1] Digitale-enheders-betydning-for-soevn-hos-0-15-aarige-boern-og-unge.ashx (sst.dk) [2] Digitale_mediers_betydning (1).pdf [3] Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022 - vive.dk [4] Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2022 (vive.dk)

Mobning er ikke længere begrænset til legepladsen eller omklædningsrummet, og mobbeofferet får ikke længere en pause fra mobningen derhjemme. Det mest almindelige medie, der bruges til online mobning er telefonen. Ifølge en undersøgelse offentliggjort af Red Barnet i 2022 har hvert tredje barn mellem 9 og 12 år og hver anden ung mellem 13 og 17 år oplevet digitale krænkelser inden for det seneste år[1]. Et norsk studie fra 2024, viser at indførsel af mobilfri skole medførte markant mindre mobning blandt begge køn (46% mindre for piger og 43% mindre for drenge)[2]. [1] Hver anden ung har oplevet digitale krænkelser - Red Barnet [2] PowerPoint Presentation (nhh.no)

Dem som designer smartphones og deres appa – Techlederne – giver ikke deres egne børn telefon før barnet er mindst 14 år og dataplanen følger først, når barnet er 16 år. Når ledere af digitale giganter som Google, ebay, og Apple forsinker smartphone, bør vi så ikke gøre det samme[1]? [1] Silicon Valley Nannies Are Phone Police for Kids - The New York Times (nytimes.com)

Den franske neurobiolog Michel Desmurget mener som en blandt flere, at skærmtiden har taget voldsomt overhånd for vores børn. I en artikel i Weekendavisen fra 2019[1] beskriver han skærmenes negative bivirkninger i form af lavere intelligens, ringere sprogkundskaber, begrænset ordforråd, koncentrationsbesvær, dårligere impulskontrol, mindre empati, søvnforstyrrelser, overvægt, depression og andre sundhedsmæssige problemer. Skærmbrugens voldsomme visuelle stimuli kan få børns hjerner til at skrumpe på et tidspunkt, hvor de ellers er i rivende udvikling, forklarer den franske forsker. Han sammenligner vores overdrevne brug af digitale medier med en virus, som ud over at have negative konsekvenser for udviklingen af hjernen samtidig mindsker den sociale mobilitet. Artiklen er fulgt op med endnu en artikel i 2024[2], hvor Michel Desmurget bl.a. anfører, at vi er ved at fostre hele generationer af uintelligente mennesker, der ikke vil være i stand til at leve sammen. Samme konklusion drager digitaliseringsforsker Jesper Balslev i bogen Kritik af den digitale fornuft fra 2018. [1] Dommedagsskærmen | Weekendavisen [2] Vores skrumpende intelligens | Weekendavisen

Grundlaget for vores børns akademiske succes etableres i barndommen og for de fleste i grundskolen. Her lærer børn at koncentere sig og at administrere tid, projekter og lektier produktivt. Ligesom danske børn har Europarekort i skærmbrug i deres fritid, er danske børn også dem, blandt alle OECD-landenes medlemmer, der bruger mest skoletid foran skærmen. Knap fire timer dagligt. Samtidig er børnenes præstationer i både læsning og matematik de seneste år blevet dårligere[1]. Der er en voksende mængde international forskning, der viser sammenhæng mellem smartphones og børns udfordrede læring og dårligere akademiske præstationer[2][3][4]. Dette har bl.a. ledt FN-organet UNESCO til at anbefale forbud mod smartphones i skoler[5]. Børnene angiver også selv, at de bliver distraherede af egne og kammeraternes brug af skærme.[6] Det er en vane for børnene at være aktive på medier hele tiden, og de bruger dem til ikke undervisningsrelaterede formål også under lektioner, hvilket forstyrrer deres koncentration[7]. De ønsker at regulere deres skærmbrug da de oplever en negativ påvirkning især i læringssammenhænge og oplever, at den konstante tilgængelighed af skærme og digitale medier udgør en udfordring[8]. Samtidig er over halvdelen af lærerne enige i, at IT i skolen distraherer eleverne fra at lære[9]. Udover, at de mange børn og unge bruger deres telefoner til ikke skolerelaterede formål i undersviningen, viser undersøgelser, at særligt mediemultitasking, især med sociale medier og smartphones, i læringssammenhæng medfører dårligere læring og ringere faglige præstationer.[10] Studierne viser også, at mediemultitasking virker distraherende både for dem, der mediemultitasker, og for dem, som befinder sig i nærheden af dem, der mediemultitasker. Det er desuden den rene tilstedeværelse af en smartphone, der distraherer børnene og påvirker deres evne til at fokusere og præstere. Dette gælder uanset om smartphonen er gemt væk i fx lommen eller tasken[11]. [1] Ny PISA-undersøgelse: Elever over hele verden er gået tilbage i læsning og matematik - også i Danmark | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk) [2] PowerPoint Presentation (nhh.no) [3] Global education monitoring report, 2023: technology in education: a tool on whose terms? - UNESCO Digital Library [4] The Case for Phone-Free Schools - by Jon Haidt (afterbabel.com) [5] FN vil have globalt forbud mod smartphones i klasseværelser | Nyheder | DR [6] Ny analyse undersøger børn og unges adfærd omkring sociale medier og it-sikkerhed | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk) [7] Ny analyse undersøger børn og unges adfærd omkring sociale medier og it-sikkerhed | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk) [8] Skaermbrug-og-koncentration-blandt-boern-og-unge.ashx (sst.dk) [9] Danske elevers teknologi- forståelse (unipress.dk) [10] Skaermbrug-og-koncentration-blandt-boern-og-unge.ashx (sst.dk) [11] Global education monitoring report, 2023: technology in education: a tool on whose terms? - UNESCO Digital Library

Smartphones har gjort det muligt for børn at se pornografi overalt, ligesom flere børn sender billeder med sexuelt indhold over telefonen, som de ikke kan overskue konsekvenserne af i situationen. Smartphones eksponerer endvidere børn og unge for voldeligt og ubehageligt indhold, som kan have alvorlige konsekvenser for barnets udvikling og trivsel. En undersøgelse fra DR og Epinion viste, at 3 ud af 4 børn og unge mellem 9 og 14 år har været udsat for ubehageligt indhold online. Hver tredje af dem støder på ubehageligt indhold hver uge[1]. Ifølge bl.a. direktør Ask Hesby Holm fra organisationen Digitalt Ansvar og psykolog David Madsen sker dette med fuldt overlæg for at fastholde brugernes opmærksomhed[2]. I DR dokumenteren ”Alene hjemme på nettet”[3], kan man høre børn og unge fortælle om de voldsomme oplevelser, de har haft med videoer af drab, voldtægter og selvskade, der popper op på de sociale medier, uden at de selv opsøger det. I forbindelse med dokumentaren foretog DR og Epinion en undersøgelse, der viste, at kun 42% fortæller deres forældre om det, når de eksponeres for ubehageligt indhold, ofte fordi de føler skyld og skam[4]. [1] 'Det, der fastholder mennesket, er livets mørke': Psykolog forklarer, hvorfor sociale medier kan få børn til at se videoer med vold og drab | Alene hjemme på nettet | DR [2] 'Det, der fastholder mennesket, er livets mørke': Psykolog forklarer, hvorfor sociale medier kan få børn til at se videoer med vold og drab | Alene hjemme på nettet | DR [3] Alene hjemme på nettet: Sæson 1 | Se online her | DRTV [4] Første gang Sofia så noget blodigt på nettet, sagde hun det til sine forældre. Men det gør hun ikke igen | Alene hjemme på nettet | DR